Camilla West - Introduktion

Camilla West

Jeg har tidligere introduceret Camilla West og hendes værker, men vi har ikke meldt noget offentligt ud før nu.
Camilla er blevet inviteret til at holde en udstilling i Galleri Nijenkamp med fernisering den 8. februar 2019.
Vores kære ambassadører vil være inviteret til pre-opening og så er I alle velkomne til åben fernisering fra kl. 17-20.

Lidt ord om Camillas måde at male på..

”Camilla maler det umiddelbare i landskabet - det som vi rammes af, når naturen spiller sprælsk med sine farver. Det vi standser op og må betragte. Camilla arbejder ofte med motiver af landskaber, bål, solnedgange og hinsides veje.

Bål værkerne har en speciel plads i Camillas hjerte.
For at kunne male sine værker, skal hun se motiverne for sig rent fysisk ude i Verden, hvor hun oftest stopper op og skal betragte enten solnedgangen, bålet i horisonten eller en vej som snor sig afsted.

Camila West

Camillas solnedgangsværker er inspireret af forskellige ophold rundt omkring, og senest blev hun inspireret af et ophold på Ærø, hvor hun underviste på Kunsthøjskolen.
Alle aftener betragtede Camilla og hendes elever solnedgangens farvekombinationer, hvorefter Camilla vendte hjem og måtte arbejde videre med inspirationen derfra. Derefter blev der skabt nogle små magiske solnedgangsværker.

En vej lyder umiddelbart ikke, som noget magisk - men Camilla formår at skabe et fantastisk rum i hendes værker med motiver af forskellige veje. Hun lader sig inspirere af rejsen igennem vejen. Vi er alle på vej et sted hen i livet, fortæller hun. I Camillas veje, er det op til beskueren selv at se hvor vejen går hen.”

Camilla West

Jeg håber du vil sætte kryds i kalenderen til Camillas fernisering den 8. februar - og så vil jeg glæde mig til at se dig!

Du kan se alle Camillas værker, som er til salg i galleriet lige nu HER>>>

Kærlig hilsen Line

// Gallerist