Kunstneren bag kunsten: Sussi Trampedach

TEMA: Kunstneren bag kunsten i Galleri Nijenkamp.

I den kommende tid vil jeg sætte fokus på udvalgte kunstnere, som er repræsenteret i galleriet og vise kunstnerne bag kunsten frem.

En gallerists fornemste arbejde, er at formidle kunstnernes kunst. Men heri ligger også fortællingen om, hvem kunstnerne er hver især, hvad de drives af, hvad de ønsker at formidle med deres kunst, og hvordan deres proces er.

Derfor vælger jeg nu at sætte fokus på en kunstner af gangen. - Og hvem ellers at starte med end Sussi Trampedach, som kun er repræsenteret hos Galleri Nijenkamp.

 

Barndommen..
Sussi Trampedach blev født i 1968 i Helsingør, med Kurt Trampedach som far og Dorthe Karrebæk som mor.
Sussi har to søskende, bror Jonas og søster Lotte. Begge med Trampedach til efternavn, og begge søskende voksede op med deres fælles far, Kurt. - Dog ikke Sussi.
Sussi mødte først sin far, Kurt Trampedach, da hun var 15 år gammel, og har kun mødt ham en håndfuld gange siden da, inden hans død.

Sussi voksede primært op ved sin mor, og delvist ved sine bedsteforældre.
Hun voksede op i et trygt og meget omsorgsfuldt hjem, hvor sang, dans og kreativitet var i højsæde.
Sussi har aldrig været boglig anlagt, og hun gik på Lilleskole, samt den Alternative Skole i Hillerød, som begge var steder hvor kreativiteten kunne få sin plads.

Som barn og ung var Sussi altid meget udtryksfuld igennem hendes optrædener med dans og sang. Hun har altid vidst, at hun skulle udtrykke sig med sin krop, men at det skulle blive igennem malerkunsten kom først til udtryk langt senere i hendes liv.

(Sussi Trampedach som barn)

Efter hendes 10 klasses afgangseksamen kom Sussi i arbejde, hvor hun efterfølgende mødte faren til hendes datter, Alberte.

Krisen... 
Da Sussi fyldte 24, blev parret skilt og Sussi flyttede til København og startede på Skolen for Moderne dans, hvor hun var i 3-4 år.
Pga. en knæskade kunne Sussi ikke længere danse, og måtte opgive drømmen om at være professionel danser.

(Sussi Trampedach som ung)

Kærligheden.. 
Hun startede derfor på pædagogseminaret, hvor hun i den samme periode mødte hendes nuværende mand, Gorm, og sammen fik de deres søn, Bertil.

På pædagogseminaret valgte Sussi billedkunst, som den kreative retning. Og her begyndte hun at eksperimentere med at tegne.
Hendes malerier dukkede først op, da hun fik et par lærreder med hjem fra seminaret. Et par blade guld og sølv var der til overs fra Sussis datters værelses renovering. Og så stod der en ekstra bøtte veronaglitt tilovers fra et badeværelse projekt.

Her skabte Sussi det der skulle vise sig at forme hele hendes formsprog, som i dag er kendetegnet for hendes kunst. Nemlig kombinationen af materialevalg, i sammenspil med hendes fabeldyr motiver.

Første udstilling..
I 2006 malede hun 3-4 værker til en udstilling på seminaret, og nu begyndte hendes lærer at påpege hendes talent, og så noget ekstraordinært i hendes arbejde.

Hun malede nu mere og mere, og blev derfor også dygtigere til at formidle hendes kreativitet på et lærred.

Hun fik en masse små udstillinger rundt omkring i Danmark, hvorefter Gallerist Hans Alf fik nogle af de første malerier at vise frem til hans kunder.

Hendes første store udstilling var i Madsens Galleri på Fanø, hvor Sussi solgte så meget at hun sagde sit job op som pædagog, og levede i 2 år af at være kunstner.

Efter 2 år med en ret turbulent oplevelse med forskellige gallerier, og fart på karrieren, faldt hun nu tilbage i sit job som pædagog og trak sig tilbage fra kunstbranchen.

I 2011 startede hun igen sin karriere hos Galleri Oxholm, og blev en fast del af galleriets kunstnere i de efterfølgende 2-3 år.

Mødet med Galleri Nijenkamp..
Kenneth Nowak, som på det tidspunkt var ansat i Galleri Nijenkamp som kunstekspert, havde igennem sit mangeårige virke hos det daværende Galleri Faurschou, længe haft Sussi i kikkerten og har holdt øje med hendes udvikling.
Og da hans arbejde startede i Galleri Nijenkamp, var Sussi en af de kunstnere som stod øverst på listen over nye talenter, som endnu ikke var helt opdaget endnu.

Han ringede Sussi op, og fik hende overtalt til en soloudstilling i Galleri Nijenkamp i oktober 2013.

Det skulle vise sig at være startskuddet på Sussis karriere, og den udsolgte og stadig meget omtalte udstilling i dag, har vist sig at være en meget vigtig tid i Sussis liv som kunstner.

Jeg ringede Sussi op kort efter udstillingens start, og fortalte at nu kunne hun godt sige sit job op igen, og arbejde på fuldtid som professionel kunstner.

Sussis og mit samarbejde var en fantastisk rejse fra start, og vi havde 2 år med alt udsolgt og så var vejen langt. Eller det troede vi begge to på det tidspunkt.

Af personlige årsager valgte jeg at holde en pause fra livet som gallerist, og først da Sussi ringede mig op i efteråret 2017 og spurgte hvornår jeg havde tænkt mig at vende tilbage, var jeg klar til at genåbne Galleri Nijenkamp og dedikere forhåbentligt resten af mit liv til kunstnerne og det at formidle deres budskaber.

Sussi vendte retur til Galleri Nijenkamp i 2018, og var den første kunstner som udstillede efter galleriets genåbning.

 

(Sussi Trampdach som voksen)

Materialevalget og skabelsen..
Materialevalget er bestående af veronaglitt, som er en paste af marmor støv.
Den blandes for hvert værk op med en farve, som spartles direkte på lærred. Efter en tørrings periode på et par dage, går tegneprocessen i gang, og der tegnes op med blyant på lærred med det ønskede motiv.
Dernæst påbegyndes maleprocessen med akrylmaling samt forskellige tuscher. Nu pålægges der ægte bladguld, sølv eller kobber med en pensel samt lim.
Da det er et organisk materiale, vil det oxidere med tiden, og for at forhindre dette, lægges der et tykt lak ovenpå som finish på hele figuren.

Der findes enkelte værker, som ikke er lakeret på metallet, og det ændrer derfor farve og mange er vildt begejstret for udviklingen, men fordi vi ikke kan sælge værker i galleriet, som vil ændre sig med tiden uden nogle former for garanti, lakeres der nu altid på værkerne. I enkelte tilfælde sælges de ulakeret, men det er efter aftale med køber.

Kendetegnene..
Kendetegnene ved et Sussi Trampedach værk er, foruden den unikke kombination af materialevalg, hendes fabeldyr og generelle meget genkendelige streg, er:

Halen som er med i ca. 90 procent af Sussis værker. Sussi betragter os alle mennesker som forfinede dyr.
Halen er med til at opretholde balancen i selve værket, og refererer til balancen i livet også.

Alle Sussis værker er en eller anden form for selvportrætter, eller en udstrækning af Sussis selve, idet hun maler værket.
Det kan man blandt andet se ved den runde sorte ring i nakken eller omkring nakken i alle hendes værker. Indimellem kan den være på et bryst.
Sussi har selv tatoveret den samme ring i nakken.

Ørene eller horn, som hendes fabeldyr har, er et kendetegn for værkets humør, samt igen en fastslåelse af at det ikke er mennesker, men et andet univers der arbejdes i. Der er fx aldrig hår på hendes figurer. Fordi Sussi mener, at hår er med til at smukkesere os som mennesker, det er en form for falsk skønhed. Sussi arbejder med konkrasten i det æstetiske udtryk, som drager os alle, specielt i form af hendes materialevalg, men også skønheden i hendes figurer.

Kontrasten fra det og så til at belyse skønheden i insekter, som mange af os har et anstrengt forhold til, og synes er ækle og grimme. Dem har hun liggende i sit hus, udstoppet, så hun kan komme helt tæt på dem. Og se deres fantastiske farver, og blive draget af de smukke vinger el.

Øreringene er ofte enten runde eller spidse pigge. De runde øreringe går Sussi også selv med, og er endnu et kendetegn på at det er selvportrætter. Piggene, er nogle Sussi ville ønske hun selv kunne gå med. Lange pigge i ørene, så hun kunne stikke til folk, som behandlede hende grimt eller uretfærdigt. Holde mennesker på afstand.

Fra lånte fjer.. 
Fjerene er indimellem stadig en del af Sussis værker, men har fået en anden betydning end de første fjer værker hun lavede.

Hendes oprindelige tanke omkring fjer, var at hun følte hun skulle pragte sig med lånte fjer. Lånte fjer, såvel som et lånt efternavn, Trampedach. Hun følte ikke det var hendes eget navn, fordi hun ikke var opvokset med Kurt. Som årene går, bliver Sussi mere og mere etableret som kunstner, og skaber sit eget navn. Mange yngre beskuere kender ikke hendes far, nu er Sussi bare Sussi Trampedach og ikke datteren af en af Danmarks bedste kunstnere.

Fra 2019 har fjerene nu fået den betydning, at de var en del af hendes gennembrudstid, og en anerkendelse af den periode har været der. Men nu er det ikke længere lånte fjer, nu er det blevet til styrke og til hendes eget kendetegn.

Kun ét værk igang..
Sussi dedikerer altid al sin opmærksomhed til det enkelte værk, som er i gang. Da hun kun har gang i et maleri ad gangen, og derfor er hendes processer også enormt langsommelige, som også afspejler hendes lave produktion på max 40 værker om året. Dette er både lærredsværker samt papirsværker.

 

Jeg håber I fik et bedre indblik i Sussi som person, og hendes tanker bag hendes kunst.
Nu kender I lidt mere til kunstneren bag kunsten.

Kærligst Line

Her er lidt værker fra start og til nu...