Oliver Pavic

Oliver Pavic er en autodidakt kunstner med en arkitektonisk baggrund.
Født i 1986 i Slovenien (tidligere Jugoslavien), voksede han op med post-Tito-nostalgi og den nærliggende Balkankrig alt imens fantaserer om den vestlige verdens frihed.
Han startede sin arkitektoniske rejse i hovedstaden i Slovenien, Ljubljana, men tog eksamen og blev arkitekt i London.
I 2008 besøgte han Francis Bacons retrospektive udstilling på Tate Britain, som havde en dybtgående effekt på hans liv. Behovet for at udtrykke sig selv kunstnerisk førte ham til Frankrig, hvor han i 2015 etablerede sit atelier i Champagne-regionen og
begav sig ud på en rejse som kunstnermaler.

Pavics malerier kan beskrives som en blanding af gammelt og nyt, formet af hans drømme, nutidige begivenheder og hans livsstil. Han tager historiske ideer i besiddelse og former dem til spænding med moderne oplevelse. Fortid og nutid ebber ud, udfordrer vores opfattelse af tid, realisme og abstraktion, hvor "dengang" og "nu" er låst fast i et forhold, vi selv må balancere.
Pavics vigtigste inspirationer kommer fra hverdagen, der er påvirket af hans minder og drømme.
Hans Bacon-agtige figurer kastes instinktivt ind i Lynchs drømmelandskaber og overlades uden undskyldning til dissekeres af beskueren.

7 Dødssynder 2024-2025

7 Dødssynder er en serie malerier inspireret af mine barndomsminder og drømme.
Den stammer fra den periode i min barndom, hvor jeg blev tvunget til at gå i kirke og blev udsat for urealistiske idealismer, som hjemsøgte mig langt ind i mit voksenliv.
Disse malerier er fortolkninger af drømmesekvenser fortalt gennem opdigtede karakterer, jeg voksede op med.
Jeg efterlod dem bevidst lidt barnlige i deres udseende, hvilket yderligere retfærdiggør deres oprindelse.
To malerier er større end resten, fordi det er min erfaring, at de to synder påvirkede mig mest.
De deler alle "viscerale" abstraktioner, der betyder de forvirrede minder efter en drøm eller et mareridt. De præsenteres i rækkefølge fra mindst til mest "alvorlige".