Fortsæt til indhold

Tina Marie Brok Jensen


Håndlavet keramik af dansk kunstner.

Velkommen til mit univers af håndlavet keramik med sjæl!

"For mig er det at arbejde med ler og skabe keramik blevet en meget værdifuld del af mit liv.
Så værdifuld at den er gået fra at være en passioneret hobby til min fuldtidsbeskæftigelse.
At sidde bag drejeskiven er en hypnotisk følelse af indre fred. Ja, det er faktisk fuldstændig umuligt at dreje hvis man ikke selv er centreret og i balance.

Jeg elsker at sidde ved drejeskiven og lade timerne flyve afsted, og derfor er hovedparten af mit keramik hånddrejet – men det hænder også at jeg har lyst til at arbejde med andre teknikker og afprøve nye metoder.

Jeg er solo keramiker og det betyder at alt keramik er skabt af mine hænder." 
- Tina Marie

Keramik med æstetik

I mit keramikværksted på Fyn er æstetik og bæredygtighed i højsædet.
Alt keramik er skabt af mine hænder med stor kærlighed til leret og de mange processer fra ler til det færdige keramik.

 

Fødevaregodkendt stentøj

Jeg arbejder udelukkende med stentøjsler og køber du en kop, tallerken, skål eller andet keramik til fødevare, kan du være sikker på at det tåler opvaskemaskine.

Alle glasurer jeg bruger på fødevare emner er glaseret med fødevaregodkendte glasurer. Det betyder at du kan være sikker på at mit keramik ikke udskiller skadelige stoffer og overfører dem til din mad eller drikke.

Musling no. 17

CLAY by Tina Marie
Lys stentøj med glasur
23 x 20 x 8 cm 
DKK 1.350,-

Musling no. 16

CLAY by Tina Marie
Sort stentøj med glasur
26 x 24 x 10 cm 
DKK 1.950,-

Reef no. 31

CLAY by Tina Marie
Lys stentøj med glasur
16 x 16 cm 
DKK 2.200,-

Reef no. 32

CLAY by Tina Marie
Mørk stentøj med glasur
16 x 15 cm 
DKK 2.200,-

Reef no. 33

CLAY by Tina Marie
Mørk stentøj med glasur
11 x 12 cm 
DKK 900,-

Inspiration

Inspirationen til mit arbejde kommer i mange former, men er altid baseret på den natur, der omgiver mig. Jeg har altid elsket stranden, og især Vesterhavet, hvor jeg voksede op, er en stor inspiration for mig.

Strukturen i sandet på en stormfuld strand, farven på en muslingeskal eller sten fundet på stranden, strukturen i et gammelt stykke træ, farven på en smuk solnedgang, det brusende hav, en stemning, en farve, en duft, en følelse, men altid med udgangspunkt i naturen.

 

Bæredygtighed

Når jeg nu er så heldig at få lov til at skabe noget hver dag ud af et grund element der stammer fra vores natur, fra jorden, så har jeg også et kæmpe ansvar for at passe på den!

Jeg har derfor et princip i mit værksted om at intet må gå til spilde og alt skal genbruges. Det betyder i praksis at alt spild ler genbruges og æltes op til ny ler. Alt spildevand genbruges – det kan eksempelvis være i genbrugsleren eller til at vande blomster med. Glasurrester genbruges enten i tør form, eller bliver rørt sammen til en ny glasur. Pap og pakkefyld er enten genbrug, eller 100% bio-nedbrydelig.

Som forbruger gør du også en stor forskel når du handler Dansk produceret keramik frem for masseproducerede udenlandsk keramik. De tilladte grænseværdier for indhold af skadelige kemikalier er ganske enkelt meget lavere, eller helt forbudte. Eksempelvis kan udenlandsk keramik indeholde større mængder af tungmetallerne bly og cadmium, som kan være sundhedsskadelige. 

 

Sådan køber du

Er du interesseret i at høre nærmere omkring et kunstværk, eller har du besluttet dig for at købe, så kontakt os direkte

Kontakt 

Tlf. + 45 28901128 
E-mail. Info@gallerinijenkamp.dk 

Levering

Vi tilbyder gratis levering i hele DK ved køb for over 10.000 DKK. 
Heri får du også en personlig service, og vi kan tilbyde at hjælpe dig med at hænge dit nye kunstværk op. 

Ønsker du at få dit værk sendt, så bruger vi store fragtselskaber til dette - eller vi kører selv. 

Levering kan ske efter aftale, når det passer ind i din kalender. 
Vi kører både i hverdagene, samt weekender. 

Vi sikrer også at værket er forsikret i perioden fra du har købt det, og indtil det bliver leveret hos dig.

Betaling

Det skal være nemt, at handle kunst hos os.

Du kan derfor betale i galleriet med alle slags kort på vores terminal, samt kan du betale via Faktura, MobilePay eller bankoverførsel.

Vær opmærksom på, at vi først leverer dit værk, når betalingen er gået igennem. 

Back to top