Fortsæt til indhold

Skulpturer.. Glas, keramik, porcelæn??

Pladsmangel på væggene.
Er noget jeg ofte hører, når jeg arbejder med kunder som igennem årene har opbygget sig en fantastisk kunstsamling.
Det kan være du har forelsket dig i skulpturer som det første stykke kunst i din samling, men langt de fleste starter med at købe billedkunst af forskellig slags.

Af den grund kan der gå nogle år inden skulpturer bliver noget, du ønsker at kigge nærmere på.
Er du nået dertil, så vil jeg prøve at fortælle lidt om de forskellige typer som vi har haft igennem galleriet.

BMSG

BMSG

 

Keramik, porcelæn?

Keramikken spænder bredt, både i udtryksform men også i formater og materialer. Fælles for keramikken er betegnelsen: Det som er brændt i ler.
I galleriet har vi repræsenteret den danske keramiker Birgitte Christens i nogle år efterhånden, og hun arbejder ofte i tematikker. Birgitte har sat fokus igennem hendes keramiske værker på luftvejesygdomme, miljøet, menneskets anatomi og meget mere. Fælles for det meste af Birgittes arbejde er længere varige studier og undersøgelser af tematikker, som udstilles i formsproget keramik.

Birgitte arbejder både i grovere keramiske udtryk, men også i porcelæn som faktisk også kategoriseres som keramik.

Vores nye keramiker, Torben Mersholm, går anderledes til værks. Det er enkeltstående keramiske skulpturer, ofte med et strejf af humor, selvironi eller historiefortællinger som hører til den enkelte skulptur. Han bruger ofte glasur til at understreje hans udtryk i de keramiske værker.

 

Glaskunst? Hvad er det for noget….

Da jeg i sin tid hørte om kunstværker i glas, fik jeg måske lidt for hurtigt referencer til glasskåle, vaser, eller andet ”brugskunst”, men der blev jeg da lagt helt ned over det univers som både Ned Cantrell og vores tidligere kunstnerduo, BMSG arbejder i.

Ned Cantrell som er vores glaskunstner i galleriet arbejder med glas som skulpturer, på en måde så de fleste står med åben mund og store øjne når værkerne bliver beskuet og undersøgt i virkeligheden. Hvad glasset som medie kan, det viser Ned på et verdensklasseniveau.
Ned arbejder med glas igennem varme glaspusteri og er kendt for sine ”badedyr”.
Ser du nærmere på BMSG, som vi tidligere har repræsenteret i galleriet, arbejder denne duo lidt anderledes med glasset. De arbejder med teknikken koldt glas, som er helt anderledes end varmt glaspusteri.
Det kolde glas bearbejdes og skæres ud i stykker og kommes derefter i en ovn, ofte af to omgange og kan derefter limes og sættes sammen på anden vis.

Udover keramik og glas findes naturligvis mange andre former for skulpturer.
Fx er bronze, stentøj, træ, metal og alt hvad kan formes i kategorien skulpturer.
Hvilken slags skulpturer eller hvilken skulptør, som taler mest til dig må du gå på opdagelse i.

Ned Cantrell

Ned Cantrell

Back to top